dtHome = Familielandbruget LRS - Vejle
dtRootHome = Foreninger

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Drop-in EU-ansøgning i Vejle og Ry
  26 feb 2020

Har du minimum 2 hektar landbrugsjord, kan du søge om EU-støtte - også uden at have et CVR-nummer. Hestefolk kan have tendens til at overse muligheden, og som noget nyt skal juletræsavlere også indberette fra i år, hvis de står i registret for gødningsredskab.

Landbrugsrådgivning Syd gentager succesen og tilbyder en håndsrækning til dig, der søger støtte til mindre end 10 hektar, og som har brug for hjælp til at få EU-ansøgningen afsted inden ansøgningsfristen den 17. april 2020.

To lørdage med fast pris i Vejle og Ry

To lørdage fra kl. 10 til 16 kan alle interesserede kigge forbi Landbrugsrådgivning Syds kontorer i Vejle og Ry uden tidsbestilling. Her kan du få hjælp til at udarbejde hektaransøgning til en fast pris på 1.100 kr. De dygtige planteavlskonsulenter sidder klar til at se på dine muligheder og hjælpe dig med at få EU-ansøgningen krydset af på to-do-listen. Tilbuddet gælder, uanset om du er kunde hos Landbrugsrådgivning Syd eller ej.

Ordningen forudsætter, at du søger for mindre end 10 hektar og gælder både for økologer og konventionelle arealer. Hvis din ansøgning omfatter økologitilsagn, skovtilsagn eller miljøtilsagn, tillægges 500 kr.

Faglig café med gode råd om pension, SKAT og økonomi

Ikke nok med at planteavlskonsulenterne dedikerer to lørdage, til at få så mange hektaransøgninger sendt afsted som muligt. Faktisk vil hele dagen være udformet som en faglig café, hvor økonomirådgivere fra Landbrugsrådgivning Syd kan hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have inden for pension, arv, økonomi, skat og lignende, og give dig et bud på den bedste løsning for dig. Eksempelvis kan du få et pensionstjek, hvor økonomikonsulenten ser på, om du får det rigtige udbetalt i pension, om du kan få skattefri varmetillæg, har ret til halv licens og så videre.

Der vil være forplejning, god stemning og høj faglig kvalitet hele dagen igennem.

Drop-in dagene finder sted på Helsingørvej 6 i Vejle lørdag den 14. marts, og på Parallelvej 9A i Ry lørdag den 28. marts 2020, begge dage kl. 10-16.

Få hjælp til at din EU-ansøgning hos Landbrugsrådgivning Syds konsulenter i Vejle og Ry.